18/05/2026 0 Kommentarer
Alle Helgensgudstjeneste i Hjerk Kirke m. musik
Alle Helgensgudstjeneste i Hjerk Kirke m. musik

På søndag d. 1. november er der Alle Helgengudstjeneste kl. 10:30 i Hjerk Kirke.
Allehelgens dag er den første søndag i november. Oprindelig var dagen viet til de helgener, der ikke var blevet plads til med egne dage i kalenderen. Efter reformationen fastholdt man helligdagen, men nu som en mere generel mindedag for de afdøde. Den tradition holder vi i hævd, og dagen vil også blive markeret med flere gudstjenester i vores pastorat. Pårørende vil således modtage en invitation. Der er særligt fokus på dem, som er døde i det forgangne år. Men dagen er lige så meget en mindedag for alle, som har mistet en af deres kære. Alle er meget velkomne til allehelgensgudstjeneste.
Denne dag får vi en musikalsk gæst, Dorá. Dóra Haraszti er en ungarsk blokfløjtenist og sanger, uddannet fra konservatorierne i Leipzig og København, og nu bosiddende på Sydfyn. Hun er især interesseret i renæssancemusik, improvisation og folkemusik. Udover musikken beskæftiger hun sig også med billedkunst og skaber værker i det tværkunstneriske felt.
Kommentarer