Solnedgangsgudstjeneste i Hjerk Kirke m. koncert af Carsten Pedersen

Solnedgangsgudstjeneste i Hjerk Kirke m. koncert af Carsten Pedersen

Solnedgangsgudstjeneste i Hjerk Kirke m. koncert af Carsten Pedersen

Tirsdag 25. august 2026, kl. 19:00
Hjerk Kirke, Hjerk Kirkevej 1a, 7870 Roslev

Denne aften starter kl. 19:00 med koncert af Carsten Pedersen.

Carsten stammer fra Skiveegnen, har været både elev og lærer på Skive Musikskole og hans far og familie boede på Norsgård tæt på Hjerk.

Han er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium samt på mesterkurser hos bl.a. Costas Cotsiolis, David Russell, Manuel Barrueco og Roland Dyens.

På programmet d. 25. august i Hjerk Kirke er storslået barokmusik af Scarlatti og Bach (bl.a. ”Jesus bleibet meine Freude”), smægtende spanske favoritter af Albeniz, Tárrega og M. Lopez-Quiroga, spændstige rytmer og smukke melodier i kompositioner af sydamerikanske Lauro og Barrios-Mangoré, stemningsfulde toner af Bent Fabricius-Bjerre(som var meget begejstret for Carstens arrangementer af hans musik), og sidst men ikke mindst vil guitar og orgel kunne høres i sammenspil når Carsten og kirkens organist Thomas spiller to satser fra Vivaldis guitarkoncert - kendt fra “Dus med dyrene”.

Solnedgangsgudstjenesterne er korte aftengudstjenester med tekstlæsninger og stemningsfuld musik til at slutte dagen af på. Efter gudstjenesten serveres et glas vin.

Du vil måske også kunne lide...